gaveidéer:

støt startups, selvstændige og små virksomheder

20.6.2020 · 6 minutter

Som selvstændig, der lever af at arbejde med andre selvstændige og små virksomheder, vil jeg gøre, hvad jeg kan, for at støtte de mennesker, som hver dag knokler for at skabe noget unikt og betydningsfuldt – og som hverken kan eller skal konkurrere med vilde tilbud fra gigantiske virksomheder. 

Du kan hjælpe med at støtte små virksomheder ved at købe julegaverne hos dem, følge dem på sociale medier og generelt sende god energi deres vej. 

Jeg har samlet en liste over selvstændige mennesker og små virksomheder (nogle kunder, nogle kontorfæller, nogle tilffældigt fundet i feedet), som jeg selv beundrer, og som jeg synes fortjener lidt opmærksomhed.

Kender du flere? Så send dem til mig, så jeg kan tilføje dem.

Hos @superboringnails får du negle, der er alt andet end kedelige. Sidsel tager dine hænder seriøst – dine idéer, dine vibes og dine negle, selv dem du engang bed. Resultatet? Smukke, sassy små kunstværker på alle 10 fingre.
Giv en gave, der gør en forskel – et klippekort til en session hos Marie Dencker. Som sexolog og parterapeut møder hun modtageren, hvor de er, og skaber trygge rammer til at arbejde med selvkærlighed, samliv, lyst og kommunikation – perfekt til en, du holder af.
Brødrene Frederik og Rasmus står bag @tappeti_rugs. Sammen skaber de unikke designs i 100% New Zealandsk uld, der kan bruges som gulvtæppe, vægkunst eller dekorativt element. Kvalitet og karakter i ét!

Giv en gave, der skaber gode grin, samvær og hygge. Det spilglade ægtepar Charlotte og Frederik har skabt New Moments Games og en række spil, der samler venner og familie – fra ÅRETS CHEF og GNOME KINGDOM til julemusik-bingo og JULESPILLET, der fylder hver eneste spilleaften med smil og nærvær.

Hos @anloskstudio kan du få fingre i Annikas skønne kreationer, der giver glæde i hverdagen – fra opvaskestationer til slikskåle til bogstøtter.

I navnet MARIEmarie skaber to søstre ansvarlig ‘home decor’ med hjerte og hånd. Thilde tegner fine dyremotiver til plakater, kort og juleklip, og Emma sørger for, at alt spiller sammen – alt lavet på genanvendt papir og med 5% af overskuddet til gode formål.

Jeg købte to skønne kopper af @sofiegrootkeramik for nogle år siden – nu sælger hun sine skønne kreationer via sin profil, som klart er et besøg værd.

Kender du én, som elsker at danse, og som fortjener et skud girl power? Så giv et klippekort til skønne @annastudiosdk, der er stiftet at dygtige Anna, og som vokser med rekordfart!

@sofieandiris skaber legende og levende designs, der emmer af personlighed og forbindelse. Hendes statement-accessories, som den ikoniske Mohair Bubble Collar, er håndlavede med omtanke og bringer farve og flair til enhver garderobe.

@the.anton.sager er (udover min fætter) en virkelig dygtig portrætfotograf. Giv et gavekort til et nyt LinkedIn-headshot, Tinder-billede eller noget andet, som skal fanges på film.

@klarabloch skaber smykker med sjæl og historie. Hun giver nyt liv til familiearv ved at redesigne gamle kæder og smykker, så de både bærer minderne og passer ind i nutiden. Giv en gave med betydning – et smykke fra hendes værksted er noget helt særligt!

@mettebrandt_studio skaber smukke kunstværker i bl.a. akrymaling og æg-tempera af høj kvalitet. Hendes malerier tilføjer både farve og dybde til ethvert rum.

Dorte Persson forvandler genbrugt glas til finurlige, lysende kunstværker, der forbinder kreativitet og charme. Find gaven i Blikstilles webshop, som jeg har bygget, og oplev, hvordan glemte materialer får nyt liv i unikke designs.

@cillevengbergtextiles forvandler naturens farver til kunst og tekstiler med sjæl. Med plantefarvede tekstiler og unikke illustrationer skaber hun alt fra skræddersyede gardiner til tekstilkunst og plakater – giv en gave fra hendes webshop. 

Dygtige @mathykier fotograferede vores bryllup sidste år. Skriv til hende, hvis du kender én, som har noget, der skal foreviges.

Jeg mødte @lilianadler på et julemarked for nogle år siden. Jeg kommer ofte i hendes hyggelige værksted ved Nyhavn, der bugner af smuk brugskunst.

Kender du én, som trænger til forkælelse? Skriv til @bjorgsunivers, som tilbyder skønne retreats, behandlinger, gus og yoga.

Genbrug er guld. Giv en julegave med historie og sjæl fra @hartogsohnantikviteter, der er ejet og drevet af Ira, som har arvet forretningen fra sin mor.