Forskerne bag U-Niko – et projekt, der hjælper unge med at leve uden nikotin – kontaktede mig, fordi de selv var gået i gang med at designe en WordPress-hjemmeside, men havde kastet håndklædet i ringen. De ønskede en platform, der gjorde viden let tilgængelig for unge, kommuner og voksne – men uden at ligne de tunge, hospitalsbyggede forskningssider. Min opgave var at udvikle en brugervenlig, visuelt indbydende hjemmeside, hvor seriøs forskning og konkrete råd præsenteres i et engagerende format. På 1,5 måned byggede jeg en platform med klare budskaber, nem navigation og et balanceret udtryk mellem det professionelle og det unge. Resultatet er en troværdig vidensplatform, der ikke bare deler forskning, men også motiverer de unge, det hele handler om.
kunde: Forskningsprojektet ‘U-Niko’ (Frederiksberg Hospital)
Platform: WordPress
Brief: Produktion af digital platform til forskningsprojekt
Billeder: www.u-niko.dk, koncept kommunikation
“Vi har været utrolig glade for at arbejde sammen med Camilla. Hun møder altid én med god energi, inspirerende idéer – og varm kaffe, hvilket gør samarbejdet både produktivt og hyggeligt. Processen med at udvikle vores nye hjemmeside har været let og effektiv. Camilla har lyttet til vores ønsker, udfordret os med kreative løsninger og leveret et resultat, der fungerer præcis, som vi havde håbet. Vi kan varmt anbefale Koncept Kommunikation til alle, der ønsker professionel og engageret hjælp til deres digitale tilstedeværelse.”
Sofie Bergman Rasmussen
Ph.d. studerende og projektleder
U-Niko (Frederiksberg Hospital)