Da Maria Brus Pedersen kom til mig, var ønsket klart: en simpel hjemmeside, hvor hun kan samle sine udgivelser, foredrag og events. Udfordringen? Den skulle være færdig, inden hendes anmelderroste bog ‘Sig til hvis jeg skal hjælpe’ ramte boghandelerne kun én måned senere. Sammen lagde vi en konkret, konstruktiv og realistisk plan, som gjorde, at vi ikke kun nåede i mål med et flot resultat, men også havde et godt og sjovt samarbejde undervejs. Hjemmesiden blev bygget i Squarespace og designet sådan, at Maria ved hjælp af en skræddersyet videmanual selv let kan opdatere den i fremtiden.
Kunde: Maria Brus Pedersen
Platform: Squarespace
Brief: Produktion af simpel hjemmeside for journalist & forfatter
Billeder: Koncept Kommunikation
“Camilla er så tjekket og dygtig. Jeg havde brug for en hjemmeside hurtigt, og hun leverede over al forventning. Design, proces, eksekvering – hele vejen igennem var hun fuld af overskud og overblik, professionel og meget meget omsorgsfuld. Hun kan sit kram, hun er struktureret, tjekket og en drøm at arbejde sammen. Hyr hende før din nabo!”
Maria Brus Pedersen
Journalist & forfatter