Hjemmeside

Dorte Persson skaber finurlige, lysende kunstværker af genbrugt glas. Da det blev tid til at vise værkerne til verden via en hjemmeside, forsøgte hun selv at oprette én i WordPress, men gik hurtigt i stå. Det var tydeligt, at der var brug for professionel hjælp, og derfor ringede hun til mig. På under en måned byggede jeg en digital portfolio i Squarespace, som efter min mening matchede hendes ressourcer og behov bedst. Resultatet er en æstetisk og funktionel hjemmeside, der forbinder kunstnerens vision med målgruppen, som kan købe værkerne via siden. Jeg stod bl.a. for design med fokus på UX, udvikling af CVI, tekstproduktion, domæneflytning og oprettelse af 15 produkter. Derudover producerede jeg en række videomanualer, så Dorte selv kan tilføje og sælge sine skønne værker.

Kunde: Blikstille

Platforme: SquareSpace

Brief: Produktion af ny hjemmeside / webshop

Udtalelse

“Det kan virke overvældende at skulle skabe en ny hjemmeside til sin virksomhed. Der opstår mange spørgsmål om identitet, visuel og skriftlig kommunikation, stil, forretningsmodel, brugervenlighed, tekniske muligheder osv., som hober sig op. Men så er det jo godt, at man kan ringe til Camilla. Det, der før syntes uoverstigeligt, bliver pludselig en sjov og inspirerende proces, fordi Camilla er super struktureret, dygtig og skarp som en schweizerkniv – både som kommunikator, designer og programmør. Alt, hvad man kan ønske sig som kunde.”

Dorte Persson & Kim Fridbjørg
Indehavere af Blikstille