Benedikte Utzon har designet luksuriøse kollektioner til stil- og kvalitetsbevidste kvinder siden 1995. I 2020 kontaktede ejeren mig, fordi hjemmesiden var forældet og havde virus. Samme år hjalp jeg med at bygge en ny webshop, og herefter arbejdede jeg i to år som freelancer med Benedikte Utzons strategi, sociale medier, nyhedsbreve og webshop. Mine opgaver inkluderede at oprette produkter og kuratere indhold i shoppen, at designe og udsende nyhedsbreve (der ofte omsatte for tusindvis af kroner per nyhedsbrev) samt at producere billeder, videoer og grafik. Det gjorde jeg blandt andet i forbindelse med lancering af nye styles og kollektioner, til åbningen af den nye butik på Købmagergade og til kampagner – fra Black Friday til julesalg til Valentines Day.
Kunde: Benedikte Utzon
Platforme: WordPress, Klaviyo, Premiere Pro, InDesign & Lightroom
Brief: Hjælp til at bygge, drifte og udvikle brandet